På baggrund af erfaringer fra sidste år og for at ruste BK Nords spillere bedre til turneringsbridge, har turneringsudvalget valgt i år at håndhæve en række regler mere kontant. Det er blevet pålagt TU-lederen at sørge for, at disse skærpelser bliver ført ud i livet – så har man et problem med reglerne, bør man tage det op med udvalget, og ikke lade det gå ud over TU-lederen.
Det er turneringsudvalgets håb, at disse regler vil give en bedre bridge i klubben og ruste vores spillere bedre til kreds- og forbundsturneringer.
Følgende regler vil blive håndhævet hårdere i den kommende sæson:
Rundetiderne
skal overholdes
Man har pligt til selv at sørge for at man sidder ved bordet, når
rundetiden går i gang, og at man bliver færdig til tiden. Har et par ikke
indfundet sig ved rundetidens begyndelse, idømmes dette par 2 strafpoint
eller tilsvarende. Bliver et bord ikke færdig til tiden, gives hvert par 1
strafpoint, med mindre et af parrene tager ansvaret for tidsoverskridelsen.
Man har pligt
til at kende sit system (A-rækken)
Især i A-rækken er næsten alle spillere aktive på kreds- eller
forbundsniveau. Derfor bør en normal spilleaften køre efter de samme
regler som en turnering på forbundsniveau.
Dette betyder bl.a. at man har pligt til at kende sit system – F.eks.
hvordan man melder videre, hvis modstanderne melder ind over på makkers
multi-åbning, hvad doblinger i forskellige konkurrerende meldeforløb
betyder, etc. Kan man ikke give modstanderne en rimelig forklaring, vil man
stå dårligt, hvis modstanderne kan argumentere for, at de kunne have meldt
eller spillet anderledes, hvis de havde fået en mere korrekt forklaring. Vi
håber at denne skærpelse vil få folk til at diskutere de sekvenser, hvor
de er ”på dybt vand” og udvikle nogle bedre aftaler!