Referat af
generalforsamling i BK Nord den 27. april 2001
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Godkendelse af budget for næste regnskabsår
5. Forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
8. Eventuelt
Ad
1. Torben Værum blev valgt
Ad
2. Michel Dyekjær gennemgik formandens beretning.
Ad
3. Jens Thomsen gennemgik regnskabet for kalenderåret 2000.
Ad
4. Jens Thomsen gennemgik først budgettet for 2001, hvorefter dette blev
godkendt.
Ad
5. Der var stillet 3 forslag, hvoraf de 2 gik på ændring af BK Nords vedtægter.
Det første forslag vedr. vedtægterne var en tilføjelse til de nuværende
vedtægter angående tegningsregler, således at klubben tegnes af formanden,
kasseren og et yderligere bestyrelsesmedlem. Dette blev enstemmigt vedtaget.
Dernæst
var der en ændringsforslag af formålsparagraffen, som også blev enstemmigt
vedtaget.
Dernæst
var der et forslag om totalt rygeforbud i BK Nords spillelokaler. Dette forslag
medførte megen debat. Bestyrelsen mener man bør give det nye ventilationsanlæg
i de nye lokaler en chance, og kunne derfor ikke stemme for forslaget, men
meningerne var meget delte. Forslaget blev sendt til skriftlig afstemning og resultatet
blev at forslaget blev nedstemt.
Ad
6. Michel Dyekjær og Erik Hermansen ønskede ikke at genopstille. I stedet
foreslog bestyrelsen Kresten Bak, Jens Thomsen og Torben Værum. Desuden
foreslog Jens Thomsen, Albert Nielsen til bestyrelsen. Alle blev valgt til den
nye bestyrelse som konstituerer sig på næste bestyrelsesmøde.
Ad
7. Jørgen Svendsen blev genvalgt som revisor og Jens Peter Pedersen blev
genvalgt som revisorsuppleant
Ad 8. Forslag fra Michael Ankersen om at oprette en diskussionsdatabase på vores hjemmeside.
_____________________________
Torben Værum, dirigent