Referat fra BK Nords
generalforsamling 25/4 2003:
Dagsorden: 1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Godkendelse af budget
for næste regnskabsår
5. Forslag
6. Valg af
bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af 1 revisor og 1
revisorsuppleant
8. Eventuelt
Ad. 1: Formanden,
Henning Mikkelsen , bød velkommen til klubbens 25. generalforsamling og udbad sig
forslag til dirigent. Torben Værum valgtes. Torben konstaterede, at generalforsamlingen
var lovlig indvarslet, og at den ifølge klubbens vedtægter var
beslutningsdygtig.
Ad. 2: Henning
fortalte om klubbens nyudarbejdede organisationsplan, en plan som forbundet har
vist interesse for. Planen er lagt ind på nettet.
Klubbens spørgeskema
var besvaret af 80% af medlemmerne. Resultaterne vil blive lagt ind på nettet..
De enkelte
ansvarsområder:
Tu-udvalget:
Sommerholdturneringen havde 16 deltagende hold og Limfjordsturneringen 80 par.
Henning omtalte klubbens resultater i de udadvendte turneringer, og han
noterede sig, at klubben er repræsenteret i alle forbundets rækker undtagen 2.
division.
Eftermiddagsklubben om
mandagen har ikke haft tilstrækkelig tilslutning
Endvidere nævntes
muligheden for at udgive et klubblad. BK Nord har lagt billet ind på Aktiv
Sommer arrangementet, der foregår i den 1. uge af sommerferien og hovedsagelig
henvender sig til de 11 - 16 årige. Endelig nævnte han, at der var 32, der
modtog undervisning.
Markedsføringsudvalget:
Her skulle kræfterne koncentreres om klubbens 25 års jubilæum i den kommende
sæson.
Driftsudvalget:
Foruden arbejdet med husets daglige drift arbejder udvalget fortsat på at få ejerforeningen
med til at skaffe lys på parkeringspladsen.
Visionsudvalget: Der
havde ikke været kræfter til at arbejde i det forløbne år.
Ad. 3: Jens Thomsen
fremlagde regnskabet, der efter enkelte opklarende spørgsmål godkendtes.
Ad. 4: Budgettet for næste
regnskabsår godkendtes.
Ad. 5: Der var ikke
indkommet forslag.
Ad. 6: Annette, Jesper
K., og Martin ønskede ikke genvalg, men gav tilsagn om, at de godt ville
fortsætte i de forskellige udvalg.Til bestyrelsen nyvalgtes Kirsten Mikkelsen
og Lars Fogh mens Henning, Jens, Allan,Ole M og Albert modtog genvalg.
Ad. 7: Til revisor og
revisorsuppleant genvalgtes henholdsvis Jørgen Svendsen og Jens Peter.
Ad 8: Under eventuelt drøftedes længden af
spillet og ønsket om mere struktur omkring de enkelte runder og indlagte
pauser.